Marketing Specialisering – Betalt annoncering på Meta

70% af den danske befolkning har nemlig en Facebook profil, og kombinerer man dette med at 80% af danskerne handler online, så har du en rigtig attraktiv cocktail!

https://asento.dk/blog/facebook-annoncering/

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i metaannoncering, eftersom jeg synes, det er mega spændende, hvordan platforme, som vi alle anvender dagligt, og flere gange dagligt, kan bruges til at øge kendskabsgraden, opvarme leads og forhøje antallet af konverteringer. Og dermed være med til at skabe et flot resultat på bundlinjen til en virksomhed.

Hvad er betalt annoncering?

Betalt annoncering er når virksomheder vælger at markedsfører deres produkter eller services på en anden virksomheds hjemmeside eller app, som for eksempel gennem Meta.

Betalt annoncering er en effektiv måde at nå ud til et bredt publikum med din virksomhed, jeres produkter eller services. Derudover kan det hjælpe på jeres CTR og omsætning.

Gennem betalt annoncering kan du drive trafik til din hjemmeside eller direkte til et produkt.

Din markedsføring ved betalt annoncering er optimeret i den forstand at du kan målrette meget specifikt hvem der skal modtage dine reklamer, og på den måde spilder du ikke din tid eller penge.

I mit tilfælde har jeg eksperimenteret med betalt annoncering på Meta med henblik på at øge synlighed og kendskabsgraden. Derudover kan man med fordel også anvende Google Adwords samtidigt for skabe en strategi, der rammer kunder på forskellige stadier i deres købsrejse:

  • Start med Meta for at skabe interesse og eksponere brugere for dit brand via visuelle, engagerende annoncer.
  • Brug Google til at nå de kunder, der søger efter løsninger, og er tættere på en beslutning.

En sådan kombineret tilgang sikrer både inspiration til potentielle kunder og konvertering af dem, der aktivt søger dine produkter eller tjenester.

Forskellen på de to forskellige former for betalt annoncering er at det ene er et push-medie (meta) hvor det andet er et pull-medie (google).

Fordelen ved meta-annoncering ligger i dens præcise målretningsmuligheder, der gør det muligt at nå personer baseret på demografi, interesser og onlineadfærd. Dette skaber en effektiv løsning for virksomheder, der ønsker at øge synlighed, engagement og salg. Derudover er det muligt for dig at ramme en målgruppe du endnu ikke har haft kontakt til.

Hvordan har jeg arbejdet med det 

Værktøjer

Facebook ad-library

Facebook Ad Library er et værdifuldt værktøj til at forberede en kampagne, da det giver indsigt i konkurrenternes annoncer og branchens kreative tendenser. Du kan undersøge, hvilke budskaber, formater og visuelle elementer der fungerer godt for lignende virksomheder eller målgrupper. Det hjælper også med at identificere brugte CTA’er og strategier for målretning. Denne viden kan bruges til at optimere din egen kampagne og differentiere dig fra konkurrenterne.

Canva

Canva er et online designværktøj, der gør det nemt at producere kreative elementer til kampagner uden meget erfaring med grafisk design. Platformen tilbyder et stort bibliotek af skabeloner, som kan tilpasses med tekst, billeder og farver.

Chat

ChatGPT kan bruges til at skabe effektive tekster til Meta-kampagner ved at levere kreative og målrettede annoncetekster, der passer til målgruppen og kampagnens mål. Det kan generere korte og fængende overskrifter og billedtekster, der engagerer brugerne. Kombinationen af ChatGPT og din egen viden om målgruppen sikrer relevante og overbevisende budskaber.

Annonceadministrator

Annonceadministrator er Meta-platformens centrale værktøj til at oprette, administrere og optimere betalte annoncer på Facebook, Instagram, Messenger og Audience Network. Det er designet til at give annoncører fuld kontrol over deres kampagner, fra målretning til måling af resultater.

Meta Ads Manager er struktureret i tre niveauer, der sikrer en effektiv opsætning og styring af dine annoncer. Denne struktur gør det muligt at planlægge, målrette og designe kampagner præcist. 

Forarbejde med analyser

Inden du starter din annoncering er det dit forarbejde som er virkelig vigtigt! Det er her du lægger en plan omkring dit mål og hvad du gerne vil have ud af det. Du skal kende din målgruppe og du skal have styr på dit budget. Det er i dette samspil jeg har lært at anvende færdigheder fra de forskellige fag.
Du kan derfor passende lave en konkurrentanalyse, målgruppeanalyse og eventuelt en BMC analyse for at finde ud af hvordan du skaber værdi. Da det er værdien som skal formidles i dine kampagner. Det er også vigtigt at der bliver taget en beslutning omkring hvorvidt Meta ads skal være det første møde eller som en del af strategien for at varme potentielle kunder og leads op.

Jeg har anvendt Facebook ad library til at lave en konkurrentundersøgelse for Bubble, kan ses længere nede. Jeg har derudover også lavet to forbrugerinterviews med håndværkere og en persona gennem ChatGPT.

Derudover har jeg skabt tre forskellige kreativer. Alle tre kreativer er sat ind i under alle annoncer fordi vi er startet fra nul og gerne vil bygge noget data op, som vi fremadrettet kan tage beslutninger udfra.

Copy

Af samme årsag som med billederne er teksterne sat ind under hver annonce for at fange noget data ind, således at vi kan specificere flere kampagner på et senere tidspunkt.

Få en markedsføringsstrategi, der skiller dig ud – kontakt os i dag for en uforpligtende snak!

🔨 Tømrer? Blikkenslager? Frisør? Din markedsføring skal være lige så specialiseret som dig!
Hos Bubble laver vi skræddersyede markedsføringsløsninger, der matcher din forretning og dine mål. Ingen standardløsninger – kun unikke strategier, der gør dig bemærket og skaber resultater. Når dine kunder søger dine tjenester, sørger vi for, at du er førstevalg! 💪

Vil du fokusere på det, du er bedst til? Lad os tage os af markedsføringen – kontakt os!

Mere tid til det, du er bedst til – dit håndværk!
Fokuser på din forretning, og lad Bubble tage sig af din markedsføring. Vi styrer kampagnerne, laver indholdet og måler resultaterne, så du slipper for besværet og kan holde fokus på det, der virkelig tæller.

Få tid til din kerneforretning – Hos Bubble håndterer vi din markedsføring! Book en samtale i dag

📚 Bliv klogere på markedsføring med Bubble ved din side!
Hos Bubble tror vi på, at det bedste samarbejde opstår, når vi deler vores viden med dig. Vi udvikler ikke bare kampagner for dig – vi hjælper dig også med at forstå, hvad der virker, og hvorfor. Vores mål er at styrke din forretning og give dig indsigt i de strategier, vi bruger. Så kan du følge med og se, hvordan dine investeringer betaler sig tilbage 💡✨

Annonceopsætning

Jeg har lavet en trafik-kampagne med 4 forskellige annoncesæt, med en enkelt annonce under hvert sæt og derefter en remarketing-kampagne for at fange alle dem der ikke konverterede første gang.

Meta annonceadministrator gør det muligt for dig at lave ads til hele markedsføringstragten når du vælger din målsætning på kampagneniveau.

Jeg har i min opgave med en almindelig kampagne valgt trafik;

Effektivitetsmål – maksimere antal landingsside visninger fordi vi gerne vil drive noget trafik til forskellige landingsider.

Jeg har i min opgave med en remarketing-kampagne valgt leads så vi kunne opsætte en lynformular.

Og på den måde fange alle dem vi ikke fangede i den første kampagne

Teknisk opsætning af trafikkampagne

Under opsætningen af kampagnen har vi valgt målsætning trafik.

Vi er ikke blevet givet noget budget, men har skrevet 100kr ind.

Det første annoncesæt jeg gerne vil vise er vores første advantage+ hvor vi gerne vil drive trafik til den landing side som handler om website opbygning.

Dynamisk annonceindhold er slået til så Meta selv kan mixe og matche vores kreativer og tekster. På den måde kan vi få det bedste data fordi vi gerne vil have testet vores forskellige ting af.

Vi har valgt at det kun er personer i alderen fra 22-65+ der skal se annoncen da vi antager det er person i denne aldersgruppe der har størst sandsynlighed for at have deres egen håndværker forretning.

Derudover har vi valgt Facebook og Instagram som placeringer, fordi det hvad Esben anbefalede.

Men som skrevet ovenover har vi 4 forskellige annoncesæt.

Forskellen på dem er om de er tiltænkt generel markedsføring eller opsætning af en hjemmeside.

En anden forskel er målgruppen. To af dem har en dynamisk målgruppe hvor Meta selv vælger, og i de andre to har vi opsat nogle kriterier for interesser.

Ydermere har vi valgt at afgrænse hvor langt annoncerne kommer ud.

Det er under selve annoncen hvor vi har tilføjet vores forskellige kreative elementer og tekster.

Derudover har vi tilføjet et link til Bubbles hjemmeside, men det vil man kunne skifte ud til et mere specifikt.

På den måde har man også mulighed for at oprette en sporing med Meta pixel som plugin på sin hjemmeside. På den måde kan Meta indsamle dataen hele vejen.

Det også en god ide at fravælge “Optimer annonceindhold for hver person” også selv tilføje kreative elementer som er tilpasset de forskellige former i Meta.

Teknisk opsætning af remarketing-kampagne

Som skrevet tidligere har jeg valgt den målsætning der handler om leads fordi vi gerne har villet oprette den her lynformular, med fokus på maksimering af leads.

Vores budget har igen været et skud i tågen fordi vi ikke er blevet oplyst andet. Derfor har vi valgt 50 kr.

Vi har lavet en brugerdefineret målgruppe til denne annonce.

Vi er blevet anbefalet at lave 3 forskellige målgrupper.

En målgruppe som er afgrænset til dem der kommer fra vores website. Her skal man igen have en pixel på, så det har vi slet ikke haft mulighed for at afprøve.

En målgruppe som er afgrænset til dem der har åbnet, men IKKE sendt lynformular afsted.

En målgruppe som er afgrænset til dem der har integrageret med opslag eller en annonce på vores profil.

Vi havde en del udfordringer her så jeg kan derfor ikke vise hvordan det ville se ud.

Vi har valgt at prøve at fastholde vores leads i 90 dage for at kunne have en stor nok målgruppe.

Kampagnen består kun af en annonce som er en lynformular.

I vores lynformular har vi udfyldt disse forskellige punkter.

Grundet vores mange problemer med annonceadministrator har den valgt at slette vores lynformular.

Effektmåling

Der kan laves effektmåling direkte i annonceadministrator og her vil det være relevant at kigge på de målsætninger som man har opsat i sin digitale strategi og generelt have fokus på de relevante metrics og kpi’er.

Vores trafik-kampagne er oprettet på baggrund af ingen data. Derfor har vi både testet på målgruppe, kreative elementer og tekst. Derfor vil det være relevant for os at dykke ned i hvad for noget af det som har virket bedst. På den måde vil vi fremover kunne tage beslutninger på det grundlag.

Betalt annoncering på Meta-platforme som Facebook og Instagram tilbyder virksomheder en unik mulighed for at nå deres målgrupper med høj præcision og effektivitet. Med avancerede målretningsmuligheder kan virksomheder segmentere deres publikum baseret på demografi, interesser, adfærd og geografisk placering. Dette sikrer, at annoncer kun vises for relevante brugere, hvilket øger sandsynligheden for engagement og konverteringer.

Derudover giver Meta’s annonceringsværktøjer mulighed for detaljeret performance-tracking, hvor virksomheder kan måle metrics som rækkevidde, engagement, klik og konverteringer. Denne dataindsigt gør det muligt at optimere kampagner løbende og maksimere ROI. Samtidig kan forskellige annonceformater som billeder, videoer og karruseller bruges til at kommunikere budskaber på kreative og engagerende måder.

Meta-annoncering er omkostningseffektiv, da den giver mulighed for at justere budgetter og tilpasse kampagner efter resultater. Det gør det nemt for virksomheder at fokusere både på branding og direkte salg alt efter deres mål. Med platformens store brugerbase bliver Meta-annoncering en kraftfuld løsning for virksomheder af alle størrelser.

Så hvad kan jeg nu? 

Jamen det jeg kan nu er at opsætte forskellige slags kampagner for din virksomhed på Meta. Jeg kan besvare forskellige spørgsmål du måtte have efter at have læst dette, og jeg kan kun blive bedre!

Jeg kan det mest basale og med min baggrund på uddannelse vil nye udfordringer kun være sjove.

Udover at opsætte kampagnerne, som er målrettet ud fra din virksomhed og din målgruppe, kan jeg også evaluere på det. Og tage datadrevne beslutninger omkring næste kampagner.

Bubble Media opgaveløsning

Mentor opgaveløsning

Litteraturliste MS

Nedenfor er en liste med den “litteratur” jeg har studeret for at opnå viden og færdigheder inden for mit felt. 

Specialisering emne: Betalt Annoncering
Online artikler og blogs:

Asento. (u.d.). Hvad er Instagram annoncering? og Hvorfor Instagram annoncering? Hentet fra https://asento.dk/blog/instagram-annoncering

Facebook. (u.d.). Hvad er Meta-annoncer? Hentet fra https://www.facebook.com/business/ads

Facebook. (u.d.). Valg af annonceringsmålsætninger i Annonceadministrator. Hentet fra https://www.facebook.com/business/help/1438417719786914

Facebook. (u.d.). Planlæg dit indhold på sociale medier. Hentet fra https://www.facebook.com/business/learn/lessons/create-social-media-posts-tips

Facebook. (u.d.). Demografi, interesser, adfærd og de vigtigste punkter. Hentet fra https://www.facebook.com/business/learn/lessons/identify-target-audience

Makeitmedia. (u.d.). Introduktion og forskellen på Google Ads og Facebook Ads. Hentet fra https://makeitmedia.dk/facebook-annoncering-eller-google-adwords/

Facebook. (u.d.). Hvad er Annonceadministrator? Hentet fra https://www.facebook.com/business/tools/ads-manager

Facebook Blueprint. (u.d.). Ads Manager campaign structure, Campaign. Hentet fra https://www.facebookblueprint.com/student/path/515321-get-started-with-meta-ads-manager

Refyne. (u.d.). Hvordan virker retargeting på Facebook? og Udnyt mulighederne for at geneksponere din engagerede følgere. Hentet fra https://refyne.dk/facebook-retargeting

Lazzaweb. (u.d.). Betalt annoncering: Definition og hvorfor det er vigtigt. Hentet fra https://lazzaweb.dk/marketingordbog/betalt-annoncering/

Videoer:

YouTube. (2023). How to run Facebook ads (2023). Hentet fra https://www.youtube.com/watch?v=Rdlm2esf1tc

YouTube. (2023). Step-by-step Facebook ads tutorial. Hentet fra https://www.youtube.com/watch?v=0hqg2rX1FqY

YouTube. (2023). How to use Meta Ads Manager. Hentet fra https://www.youtube.com/watch?v=5m56QyVE2Gw

YouTube. (2023). Retargeting with Facebook Ads. Hentet fra https://www.youtube.com/watch?v=n7kLy0zQ6f4

Kurser:

Facebook Blueprint. (u.d.). Meta ads kursus: Create ads from a Facebook Page og Get started with Ads Manager. Hentet fra https://www.facebookblueprint.com/student/catalog

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.